Blog_O4F_DollsWalls

Leg, kreativitet og dansk design – i et nyt dukkehuskoncept


DollsWalls sætter gang i hjernen og fantasien med sit nye innovative byg-selv dukkehuskoncept, der åbner op for kreativ og udviklende leg. Et rigtigt godt alternativ til de online muligheder, som børn har i dag. Det nye koncept henvender sig til piger i alderen 5-10 år.

Et dukkehus – hvad er nyt?

Dukkehuse har eksisteret i flere hundrede år og vi kender dem nok bedst som små miniaturetræhuse, der i høj grad ligner et rigtigt hus med dukker og møbler. Med sine byg-selv dukkehuse tilbyder DollsWalls en ekstra kreativ og fantasifuld dimension til legen. DollsWalls dukkehuse er nemlig produceret i pap- og plastikmaterialer, som nemt kan samles og skilles ad med et utal af byggemuligheder. Her bliver barnet selv den kreative arkitekt, der skaber rammerne for legen.  

Byg-selv princippet gælder også for DollsWalls’ dukkehustilbehør, hvor dukker og møbelsæt samles med de samme samlebeslag, som man bruger til dukkehuset. Dukkehusmøblerne har desuden den egenskab, at delene kan vendes, så møblerne skifter farve.   

Stimulerer børns sanser

Hos DollsWalls ønsker man at bidrage til at styrke børns kreative evner gennem leg og læring. Derfor er DollsWalls udviklet ud fra den grundtanke, at leg med DollsWalls er aktiv konstruktionsleg med masser af plads til fantasien og til at barnet kan boltre sig og udfordre sin kreative og logiske sans, når byggedelene til dukkehus, dukker og møbler skal sættes sammen. Dukkehus og tilbehør kan nemlig samles igen og igen og på mange forskellige måder. Derudover inviterer konceptet også til, at børn kan lege sammen omkring dukkehuset, i og med at huset bygges i ét plan og breder sig ud over gulvet, så børnene kan lege med det fra alle sider. 

Dansk design inspireret af børns leg

DollsWalls er en dansk lege-idé, som er skabt og udviklet af virksomheden iNordvativ a/s og virksomhedens daglige leder, Anders Buus Jensen. Idéen fik Anders for en del år siden, da han så sin datter anvende gamle VHS-kassetter, bøger og æsker til at sætte rammerne for sine Barbie-dukkers dukkehus. Idéen udviklede sig sidenhen i form, funktion og materialer indtil for 3 år siden, da Anders stod med de første færdige byggesæt. 

Se alle DollsWalls’ produkter her...